Supervisionsgruppe for psykologer m.h.p. autorisation
Multiversitetet i Århus inviterer psykologer,der har interesse for systemiske og narrative teorier og praksisser som del af deres psykologiske arbejde til at deltage i en supervisionsgruppe.
Supervisionsgruppen har et særligt fokus på psykologens arbejde, der drejer sig om psykologens professionelle samarbejdsrelationer med familier, og andre professionelle.
Der vil derfor være særligt fokus på psykologens, eller bedre 'psykolog-positionens', ledelse af forskellige typer af møder mellem professionelle og mellem professionelle og familier, samt på håndteringen af familiesamtaler og samtaler med børn.
Systemiske og narrative praksisser kan, indenfor dette område af psykologens praksis, berige psykologens arbejde på en meget direkte måde. Så ved siden af at være en supervisionsgruppe, der har fokus på de psykologfaglige temaer og problemstillinger, er den også tænkt som et systemisk og narrativt inspirations- og kvalifikationsrum.
Deltagerne skal derfor være indstillet på at bidrage til hinandens praksisser, samt på at deltage i øvelser, der præsenterer deltagerne for den systemiske og narrative praksis. Deltagerne skal desuden være indstillet på at læse artikler, der kan være hjælpsomme i forhold til de forskellige psykolog- relevante problemstillinger, som gruppen ønsker at give et særligt fokus, samt i forhold til supervisionsgruppens systemiske og narrative fokus.
Underviser: Cand.psych., Aut.psych. John Victor Gurnæs
Omfang: 80 timer fordelt på 13 dage fra 9-16
Datoer: Start 23 januar 2012
Deltagerantal: 8 - 12
Pris: 17.000 kr. + moms
Sted: Torsøvej 10, 8240 Risskov
Henvendelse og mere information: John Victor Gurnæs
E-mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.